Log på Kontakt Oversigt Forside
Har du styr på staldklimaet? 

Jes Callesen, Sønderjysk Svinerådgivning, september 2008

En væsentlig erfaring fra projektet +25kr. pr. slagtesvin var, at ventilation og klimastyring i stort set alle 55 besætninger, som indgik i projektet, havde fejl og mangler og/eller var indstillet forkert. I lyset heraf skal der i rådgivningen fokuseres mere på dette – lidt oversete – område. Sønderjysk Svinerådgivning tilbyder derfor et klima-tjek, hvor anlæg, indstillinger og luftkvalitet gennemgås. Ved et klima-tjek fokuseres på fejlfindingen - udbedring af fejl og ændringer/tilpasninger skal udføres af ventilationsfirmaet.

Et klima-tjek omfatter følgende punkter:

  • Dimensionerings-tjek. Passer anlæggets type og ydelse til grisenes antal, størrelse og driftsformen?
  • Måling af luftkvaliteten (kuldioxid og ammoniak i staldluften). Afslører om staldrummet ventileres tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt (fx er gylleventilation el.l.).
  • Tryktest (ved undertryksventilation). Afslører om bygningen er tæt, hvilket er en forudsætning for en hensigtsmæssigt luftfordeling, så svineri, halebid, sygdom m.m. undgås.
  • Indstillinger i styringen (udetemperaturkompensering, overbrusning, kurver for minimumsventilation og temperatur m.m.).
  • Trykmåling og luftfordeling (med røgkanon) ved min- og max-ventilation. Afslører koldluftnedslag, træk og dårlig luftfordeling. 
  • Evt. andre relevante tjek/målinger.

Kontakt Sønderjysk Svinerådgivning og forhør dig nærmere.

Syddansk Svinerådgivning
 - Billundvej 3 - 6500 Vojens - tlf.: 73202600 - fax: 73202605
 - Tlf.nr. 70 20 60 67
 - Email: