Log på Kontakt Oversigt Forside
100 til Årsmøde 2012 i Syddansk Svinerådgivning 

Formanden for Syddansk Svinerådgivning bød velkommen til mødet, hvor ca. 100 svineproducenter var mødt op for at deltage i årsmødet og se standene med foderudstyr m.v. til svinebedrifter.

I beretningen kom Esben Skøtt ind på udfordringerne ved at være svineproducent.
-  Særbyrder på 20 kr. pr. gris
-  Frygt for velfærdskontrol
-  Mange regler og kontrol er for omfattende
-  Giver frygt for de hvide biler

Vi skal have gjort op med regeltyranniet fastslog Esben Skøtt. Det fungerer urimeligt. Dyrevelfærdsskat afhænger ikke af forseelsens størrelse, men hvor meget areal man har.

-  Finanskrisen og dens konsekvenser har sat svineproducenter under pres.
-  Benhårde økonomiske dispensationer og optimering af produktionen i staldene er nogle af de faktorer, der skal til, for at være konkurrencedygtig.
-  Troen på de danske slagteriers konkurrenceevne er vendt tilbage.

Sønderjysk Landboforening er nu eneejer af Syddansk Svinerådgivning for at spare omkostninger og få en forenklet administration.
Syddansk Svinerådgivning servicerer fortsat alle brugerne af rådgivningen på sædvanlig vis.

Pernille Elkjær
Året startede med et meget dårligt forhold mellem foder og afregningspriser.
Vanskelig høst gav desuden problemer med korn af svingende kvalitet.
Et af årets tiltag var fyraftensmøder. De, der kom, var tilfredse med arrangementet, men der burde have været flere.
-  2013 – godkendelser bliver delvis bremset af den økonomiske situation
-  Af samme årsag er der færre byggerier
-  Husk at klage ved kontroller, hvis du ikke er enig
-  Tværfaglige handleplaner afdækker potentialet og iværksætter tiltag ”på staldgangen”. Det rykker nu. Effekten ligger på et + på 200 til 400.000 kr. på bundlinjen. Ring og hør nærmere.

Pernille Elkjær viste en række effektivitetstal, og billedet viser, at gennemsnittet og top 20 har forbedret sig, men at der fortsat er muligheder for forbedringer.

Herefter var der en række indlæg, som startede med vaccinationer v/Hanne Bak, Boehringer Ingelheim. Herunder effekten af PCV2 vaccination, som kan halvere dødeligheden. Samtidig faldt foderforbrug og tilvæksten steg med 44 g/dag ved Lawsonia vaccination. Slutbudskabet var, at vaccination gav pengene 3,7 gange igen. Se bilag

Michael Agerley, Svinevet gennemgik, hvordan vaccinationsprogrammer opleves i praksis. Han kunne gøre gevinsten på op til 45 kr./gris ved observationer i E-kontrollen. Se bilag

Efter middagen gav Peter Skov Madsen, SPF sit bud på omsætning og priser for 2012. Buddet var, at smågrisemarkedet var uforudsigeligt, og afhang meget af foderpris, forventning til notering og den hastighed 2013 reglen om løsgående drægtige søer slog igennem på udsætning af søer i især Tyskland.
Få en griseringsaftale og gå ikke efter en stor gevinst på den korte bane. Var det endelige budskab. Se bilag

Som den sidste indleder var Gunner Sørensen, VSP på med emnet ”Er vores søer for store”? Både ja og nej. Skal foderforbruget nedbringes, skal der være fokus på:
-  Polte
-  Huldvurdering
-  Udsætterstrategi
-  Foderkurver
Se bilag

En god dag med mange gode faglige indlæg.

 

Syddansk Svinerådgivning
 - Billundvej 3 - 6500 Vojens - tlf.: 73202600 - fax: 73202605
 - Tlf.nr. 70 20 60 67
 - Email: