Af rådgiver Grete Brunsgaard, Syddansk Svinerådgivning, april 2010
Din bundlinje NU!
Mange slagtesvineproducenter kan opnå en bedre afregning af deres svin alene ved at stramme op på, hvilke svin der sendes af sted til slagteriet på et givet tidspunkt. Gøres der en indsats for at reducere spredningen af grisenes slagtevægt, kan der i mange tilfælde opnås afregningspriser på 4 – 7 kr. mere pr. gris ved samme gennemsnitlige slagtevægt.
Eksempel:
| Udvejningspræcision |
Spredning på levende vægt ved 105 kg |
Slagtevægt |
Gns. fradrag pr. gris |
Effekt på afregninspris ved 8.000 slagtesvin |
| Aktiv udvejning |
+/- 10 kg |
69-89 kg |
11 kr. |
- |
| Øjemål 1 (som mange pt. præsterer og er tilfredse med) |
+/- 15 kg |
64-94 kg |
15 kr. |
-32.000 kr. |
| Øjemål 2 (som nogle præsterer: "Det skal bare overståes" |
+/- 18 kg |
61-97 kg |
18 kr. |
-56.000 kr. |
Et større fokus på spredningen af slagtevægt er alene en omkostning i form af tid, idet det kun er en aktiv udvejning, der skal til. Et tidsforbrug på 2 timer om ugen til udvejning i en produktion med 8.000 slagtesvin kan omregnes til en timeløn på mellem 320 kr. og 560 kr. i timen. Det er da en timeløn, der for engangs skyld kan tåle sammenligning med de fleste jobs i Danmark. Og så er det et tiltag, som man vil se en effekt af allerede ugen efter, man starter med det.
Hvis man som slagtesvineproducent absolut ikke vil veje grise, så skal man seriøst overveje, hvilken afregningsmodel man skal levere efter. Kan man holde en slagtevægt på mellem 81 og 85 kg, så vil en DC-kontrakt med sektionsvis levering ofte være det alternativ, som giver den bedste afregning.

Figur: Eksempel på fordeling af slagtevægt i 3 mdr. fra en besætning