Log på Kontakt Oversigt Forside
Lej en grise-coach og få 20 procents fremgang 

Når man er svineproducent, er høje afregningspriser selvfølgelig sjovere end lave priser, men når man som landmand nu ikke kan påvirke priserne, hvad gør man så?

Ja, man kunne jo koncentrere sin indsats om at gøre driften så effektiv som mulig, og her har Syddansk Svinerådgivning (SDSR) i Vojens et nyt tilbud til soholdere: Lej en grise-coach. I gennemsnit vil sønderjyske svineproducenter med lidt rådgivning kunne optimere deres produktion med 20 procent.

Det lyder måske vidtløftigt, men SDSR´s grise-coach, Ellen Møller Hansen, er en ung rådgiver med 15 års praktisk erfaring og en solid teoretisk baggrund.

For 3 år siden blev Ellen Møller Hansen færdiguddannet som agronom med specialet overlevelse af pattegrise i en semi-løsdriftsfaresti. I de følgende 2 år var Ellen fodermester i sohold med 500 søer på sin fars bedrift, hvor hun bl.a. oplærte dansk/udenlandsk arbejdskraft og sparrede med dyrlæge. På de 2 år blev bedriftens resultater øget fra 24 til 28,5 fravænnede grise pr. årsso.

En 20 procents fremgang på en middelstor svineproduktion med 500 søer vil give et plus på 250.000 kr.

  • Ellen skal ved sit besøg på svinebedriften være fluen på væggen, mens arbejdet bliver gjort. Hun skal være forandringsagenten, som afrapporterer til ejeren, inden hun går igen. Det er kombinationen af en betydelig praktisk erfaring og en solid teoretisk baggrund, der gør hende til en værdifuld rådgiver.
  • For hver krone, man investerer i rådgivning, skal der komme 10 kroner tilbage til landmanden, siger rådgiver Ellen Møller Hansen fra Syddansk Svinerådgivning i Vojens på vegne af rådgiverteamet.

Yderligere oplysninger: Rådgiver Ellen Møller Hansen, tlf. 7320 2721

Syddansk Svinerådgivning
 - Billundvej 3 - 6500 Vojens - tlf.: 73202600 - fax: 73202605
 - Tlf.nr. 70 20 60 67
 - Email: