Log på Kontakt Oversigt Forside
En erfa-gruppe - er det noget for dig? 
Erfa-grupper er stadig grupper, hvor der udveksles erfaringer, dvs. at medlemmerne i en erfa-gruppe både modtager og giver gode erfaringer videre. I Syddansk Svinerådgivning har vi i øjeblikket erfa-grupper, der enten er sammensat ud fra geografiske forhold eller ud fra interesseforhold som f.eks. sohold, FRATS-produktion. Derudover er der erfa-grupper for driftsledere og ansatte i svineproduktionen. Imidlertid er der hele tiden ændringer i den regionale svineproduktion og nye landmænd kommer til. Som følge heraf, har der fra flere sider været et ønske om opstart af nye erfa-grupper. Et helt konkret ønske er en aften erfa-gruppe for driftsledere.

Til hver erfa-gruppe er der tilknyttet en konsulent fra Syddansk Svinerådgivning, men derudover styrer erfa-gruppens medlemmer selv, hvem der skal tages ind i gruppen og hvilke emner, der skal på dagsordenen. Ud over de gængse møder vedr. e-kontrol, kan aktuelle emner være eksempelvis hjemmeavl/indkøb af polte, griseringe, foderindkøb/hjemmeblander.

Forudsætningen for at deltage i en erfa-gruppe er, at der ydes en aktiv indsats fra de enkelte deltagere, herunder at bruge den nødvendige tid de gange, hvor erfa-mødet kræver forberedelse. Derudover er det en forudsætning, at gruppen prioriteres forholdsvis højt, så der altid er sikret et tilfredsstillende og beslutningsdygtigt fremmøde.

Landmænd eller ansatte, som er interesseret i en erfa-gruppe, kan sende en mail til dm@sdsr.dk, så vender vi tilbage snarest muligt.
 
 
Syddansk Svinerådgivning
 - Billundvej 3 - 6500 Vojens - tlf.: 73202600 - fax: 73202605
 - Tlf.nr. 70 20 60 67
 - Email: